JOBSØGNINGENS 4 F*CK-UP’S

- og ja, jeg har selv lavet dem alle i sin tid…ligesom de fleste af os :-)

F*CK-UP #1: Du tror, du skal fortælle om dig selv.


Det står der også i jobopslaget, at du skal. 


Men det skal du ikke. 


I virkeligheden handler det slet ikke om dig.


Det handler om din modtager. 


Allerede i ansøgningen skal du skrive dig ind i jobbet:


Ring og spørg ind til de konkrete opgaver


Beskriv i din ansøgning, hvordan du vil løse konkrete opgaver


Tilkendegiv samtidig en holdning til de opgaver, du skal løse, og til arbejdsområdet - vis, at du har nogle værdier, der afspejler sig i din måde at arbejde på - f.eks. “Kunden skal kunne mærke mit smil gennem telefonen fra første øjeblik - det smitter af på den totale købsoplevelse”



F*CK-UP #2: Show, don’t tell


Drop tillægsord ala “Jeg er målrettet, omstillingsparat..mm…”


Tillægsord er tomme for betydning, når de ikke lediges af eksempler. Vis os, hvad du mener - i stedet for at fortælle det. Med ord tegner du billeder oppe i din læsers hoved. 


Ledsag derfor et eller flere udsagn med eksempler - f.eks.: “Jeg er ikke den, der først griber karaokee-mikrofonen ved julefrokosten, men til gengæld den, kollegerne spørger, når de skal have helt styr på detaljerne i det nye it-system.”



F*CK-UP #3: Kravl ned ad abstraktions-stigen:


Vær konkret frem for abstrakt. 


Din læser danner billeder og abstraktioner oppe i sit hoved ud fra konkrete oplysninger. 


Hjælp din læser med at tegne de billeder. 


At fortælle, du er “god til at implementere løsninger” hjælper næppe din læser på vej. 


Kom med eksempler på løsninger, du har implementeret - i din ansøgning og dit CV. 


Fortæl om konkrete resultater i din karriere.



F*CK-UP #4: Du taler om fortiden - din kommende chef vil gerne tale om fremtiden


Fokusér primært på nutid og fremtid i din ansøgning - evt. underbygget med et par enkelte eksempler på resultater i fortiden. 


Men HUSK at koble eksemplerne til nutiden og fremtiden.


Alt for mange ansøgere dvæler ved fortiden, når de søger job. 


Husk, at dit arbejdsliv begynder i dag - og fortsætter i morgen. 


Fortæl din nye arbejdsgiver, hvordan du vil løse opgaverne, når du får jobbet. 


Fortæl, hvilken værdi, du vil skabe for virksomheden, du søger job i - og hvordan.

 
  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn
  • LinkedIn
  • Facebook

©2019 by trinelykkegaard. Proudly created with Wix.com